Information

Inden du beslutter dig for at få lavet en hjemmeside

Overvejelser du bør gøre dig, lidt information og lidt nyttige links

Går du med tanker om at skulle have en ny hjemmeside, er der nogle ting du bør gøre op med dig selv inden:

Hvem er målgruppen?

  • Mænd/kvinder/unge/børn?
  • Hvad er aldersgruppen?
  • Kommer de besøgende til at tilgå siden fra en computer eller smartphone/tablet?


Hvad vil du fortælle med hjemmesiden?

  • Hvad er dit budskab? Hvad vil du sige?
  • Hvad sælger du?
  • Din tekst er essentiel. Uden spændende indhold, er en visuel flot hjemmeside ligegyldig. Billeder alene er langt fra nok.
  • Optræder du på sociale medier? Facebook, Instagram, Twitter, Pinterest etc.


Logo eller logotype?

  • Skal du have et logo eller nøjes med en logotype (en fonttype der fungerer som logo uden et symbol eks. Sony eller Samsung? Eller begge dele? Man kan få nogen til at lave logo/logotype på tjenesten Fiverr fra $5 og opefter. Ellers kan du få en grafiker til at lave det.
    Dit logo skal være klar inden jeg går igang, da det i den grad hænger sammen med layoutet og farvevalg på din side.


Hvordan skal siden bygges op?

Sæt dig evt. ned med en blyant og et stykke papir og tegn siden/siderne for dig – hvordan du godt kunne tænke dig den skulle sættes sammen. Det gør ikke noget du ikke tegner så godt.

  • Hvad skal der være på de enkelte sider?
  • Hvordan skal besøgende navigere rundt?
  • Skal der være flere menuer? Eks en hovedmenu, en topmenu og en footermenu?
  • Skal der være Call to Action (et lille stykke tekst, der direkte fortæller din besøgende, hvad vedkommende skal gøre for at få fat i det, du sælger)
  • Farvevalg


Billeder på siden

  • Det er vigtigt at du har nogle gode billeder i høj opløsning. Det er en ”no-go” at ”låne” billeder fra Google eller andre hjemmesider uden at der er givet samtykke.
  • Få hvis du har mulighed for det, taget nogle billeder af en dygtig fotograf og få dem billedbehandlet i eks. Photoshop.

 Hvad er budgettet?

Hvad er der afsat til at få lavet hjemmesiden?

Typiske spørgsmål

Hvordan kommer vi igang?

Inden jeg går igang, skal du sende mig nogle eksempler på hjemmesider du finder inspirende eller med samme opbygning som du ønsker, så jeg ved hvor vi skal hen. Eller endnu bedre, et webtema, så jeg har et godt udgangspunkt.

Gør dig tanker om hvordan der skal navigeres på siden dvs. menuer/sider og undersider og hvad der skal indgå hvor. Så sørger jeg for selve opsætningen og det visuelle.

I det hele taget må du gerne gøre dig så mange tanker som muligt – jo mere du har klar des hurtigere bliver processen.

Jeg anbefaler dig at købe dit domæne så hurtigt som muligt, så jeg kan installere WordPress, de nødvendige plugins, tema, uploade billeder  osv.

Jeg opretter sig som bruger og sender dig et personligt login så du kan logge ind og kommentere eller godkende.

Inden jeg går igang skal du indbetale et depositumhalvdelen af prisen for hjemmesiden.

Jeg et lille firma og vil have udfgifter forbundet med etablering af dit site, både tema og plugins. Jeg vil ikke ende op med at betale for et tema eller plugins jeg ikke selv vil få brug for.

Det resterende beløb indbetales ved overdragelse af siden

Jeg kan kun bygge skallen – indholdet er op til dig.

Bemærk: Hvis du vil have lavet en hjemmeside i Squarespace kræver det at du har ejet dit domæne i 60 dage

Hvad med billeder?

De billeder der skal bruges på hjemmesiden, skal du skaffe i høj opløsning (min. 1920 x 1080).
Jeg er ikke meget for billeder taget med en smartphone, men de kan anvendes hvis jeg synes kvaliteten er tilstrækkelig. Derfor sætter jeg pris på, at de er taget med et ordentligt kamera, gerne spejlreflekskamera eller endnu bedre – af en fotograf.

Jeg laver ikke hjemmesider med billeder som er “lånt” fra hjemmesider uden du har fået skriftlig tilladelse. Det er for din egen sikkerheds skyld, da du risikerer en bøde eller et sagsanlæg, hvis den der ejer billedet finder ud af det.

Der findes et hav af sider med rettighedsfrie billeder som frit kan benyttes.

Hvis du ikke har valgt/fået taget alle billeder når jeg går igang, vælger jeg nogle ‘pladsholder’ billeder (modelbilleder) som kan ændres

Hvad med tekst?

Du skal selv forfatte teksten. Jeg kan dog mod timepris bistå ved at læse korrektur og lave tegnsætning på din tekst.

Skal siden oversættes til flere sprog står du selv for oversættelsen.

Hvad er ikke inkluderet i prisen?

Logo design. Du kan få hjælp på Fiverr.com eller kontakte en grafiker.
Udfærdigelse af tekster.
Omfattende CSS styling
Kodning af PHP, Javascript, JQuery og HTML
Anskaffelse af webhotel og domæne.
Udgifter forbundet med køb af betalings skabelon.
Andre betalingstemaer end fra Elegant Themes.
Månedlig omkostninger hos Squarespace ($12-$18).
Indløsningaftaler med NETS, DIBS, Quickpay, Stripe, Epay, Dandomain, Paymill eller andre betalings gateways. etc. samt øvrige udgifter forbundet med idriftsættelse af webshop.
Gebyrer til DK Hostmaster.
Betalings plugins (WordPress).
Support eller vedligeholdelse efter overdragelse.

Kan du lave hjemmesider i andre CMS systemer?

Nej, jeg laver desværre ikke hjemmesider i hverken Drupal, Joomla, TYPO3, Magento eller andre CMS systemer.

Er WordPress ikke kun til folk der blogger?

Nej.

Sony Music, MTV News, Variety, Techcrunch, The New Yorker  og mange andre store virksomheder, anvender WordPress som platform.

Laver du hjemmesider med gratis temaer

Nej – det gør jeg ikke. Og du vil heller ikke blive glad for resultatet.

Gratis tema er ofte “lokkemad” for at du på et tidspunkt vil finde ud af at du er svært begrænset i at kunne style siden som du ønsker. Og vedkommende der har bygget temaet vil så have du køber en Pro version.

Så finder du et tema der er gratis som du rigtigt godt kan lide er du “tvunget” til at købe Pro versionen hvis jeg skal lave din side. Og jeg vil tage mig den frihed at undersøge teamet nøje for at finde ud af at jeg kan lave siden ud fra dine ønsker og kravspecifikationer.

Hvor lang tid tager det at lave min side?

Det afhænger dog af, hvor hurtigt du besvarer mine spørgsmål og henvendelser undervejs. Dette er vejledende alt efter indhold.

Landingpage 3-7 dage
Basic 6-14 dage
Standard 14-21 dage

Hvornår er siden færdig?

Som udgangspunkt er siden først færdig, når du mener den er færdig. Vi kan dog så langt frem at jeg ikke vil kunne lave mere før du har besluttet dig for det sidste indhold der mangler.

Jeg fortæller præcis hvad det er jeg ser mangler for at siden kan blive endelig færdig.

Da jeg er eneste ansatte i mit firma og i henhold til andre arbejdsopgaver, vil jeg først, når jeg er færdig med anden kunde, kunne gøre din side helt færdig.

Kan jeg selv redigere min hjemmeside?

Jo, du kan sagtens selv ændre på siden. Du skal bare vide hvad du laver.

Modsat mange andre webudviklere, webdesignere, webbuilders og hvad de kalder sig allesammen, er siden jeg laver til dig ikke skrevet i kode (PHP-filerne).

ALT er lavet i Editoren, som du selv har adgang til og kan rette i. Dvs. at du i teorien ikke er afhængig af mig efter overdragelse.

Du skal dog være opmærksom på, at hvis du laver rod i den, risikerer at ødelægge databasen og er nødt til at starte helt forfra med en ny WordPress installation, hvilket vil sige at du mister ALT indhold på din side.

Der findes et hav af guides på internettet til hvordan man tilretter hjemmesider med dit tema.

Persondata-hvad-for-noget?

Persondataforordningen
Eller cookie- og privatlivspolitik.

Uanset om dine side indsamler 3. parts cookies eller ej, er det en god ide at have på hjemmesiden ift. mailkoorspondance, nyhedsbrev mv.

Siden om cookie- og privatlivspolitik tæller ikke med på  din hjemmeside. Dvs. du får den “forærende” af mig.

Jeg anvender en skabelon fra minecookies.org

Tjek, om din hjemmesides brug af cookies og online sporing er compliant med Persondataforordningen (GDPR) her

Kan jeg fortryde?

Du har ikke mulighed for at få depositummet tilbage, hvis jeg har brugt mere end

Landingpage

2 timer
Basic 12 timer
Standard 18 timer

Nyttige links

Sider der er værd at tjekke ud

Alle billeder anvendt på siden er rettighedsfri billeder fra Unsplash, Gratisograhy og Pixabay.

Get in touch!

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig.

7 + 10 =